Showing posts with label Retrospekt. Show all posts
Showing posts with label Retrospekt. Show all posts

Thursday, December 24, 2009

Vintagevogue


Jeg er netop stødt på den fantastiske blog myvintagevogue, som viser modebilleder fra 1920 - 1960. Mit favoritårti er jo 1980'erne, men må da erkende, at modens historie i sig selv måske er om end mere interessant, når man går længere tilbage i tiden. Her året 1951, haute couture - Pierre Balmain til venstre og Robert Piguet til højre. Referencer fra Diors 'New Look' og dennes efterfølgere, som banene vejen for en hel ny stilperiode i efterkrigstiden, ses tydeligt - meget feminint, runde skuldre og ultra smalt talje. '
( Billede fra myvintagevogue.blogspot.com, tag et kig her - og derudover berlingske.dk/billeder/dkdengang, som indeholder mange stilbilleder om danskerne, som de gik klædt i gamle dage)

I øvrigt - rigtig glædelig jul :)

Friday, November 27, 2009

Cool retro skiing


Senere i dag går turen en weekend til Norge - kun for at se på naturen på sæteren og Oslocity - ingen ski. Men hvor er disse 80'er ski-outfits bare helt forrygende, sådan er der desværre ingen, som dikterer skimoden i dag, der virker udelukkende kedelig, tidsløs og praktisk. Her måske lidt inspiration til, hvordan I kan peppe flyverdragten op på de kommende skiferier ;)
Billeder fra www.flickr.com

Friday, November 13, 2009

'Dengang' i Århus



Jeg har tidligere kritiseret vintagebutikker, som tager overpris for genbrugstøj, men ligesom jeg har rost provinsens genbrugsbutikker til skyerne, skal en enkelt af de coole af slagsen også have rosende ord med på vejen. Det gælder 'Dengang' i Århus' latinerkvarter, som sælger kitch retrotøj fra især 80'erne til ultra favorable priser. Århusianerpiger med shoppegenet i orden kender uden tvivl 'Dengang', men jeg tænkte, at københavnere som jeg selv kunne trænge til lidt info om vintageshoppemuligheder i den jyske hovedstad. Butikken er intet mindre end et skatkammer for øjet, og priserne er sat efter kategori - fx koster alle kjoler 200 kr. - så man kan være heldig at gøre en rigtig god handel, ligesom min guld/sorte sag på billedet.

Tuesday, November 3, 2009

Forever Helmut Newton!


Taschens danske butik på Strøget i København kan vist ikke længere kaldes ny? Jeg burde have besøgt den forlængst - men kombinationen potentiel økonomisk ruinering og det faktum, at jeg har tilbragt det meste af efteråret i Jylland har forhindret det lige indtil efterårsferien, hvor jeg lagde vejen forbi, og blev forelsket i Helmut Newtons 'A gun for hire'; masser af inspiration fra 1980'ernes modescene. Helmut Newton skuffer bare aldrig, og er og bliver en udødelig klassiker. Jeg købte den ikke, men næste gang jeg lægger vejen forbi, skal det helt sikkert være!