Showing posts with label kreative indspark. Show all posts
Showing posts with label kreative indspark. Show all posts

Sunday, December 20, 2009

CG Hub

Faldt over et online forum for professionelle CG Artists, som hedder CG Hub (cghub.com). Mange dygtige kunstnere har gallerier herinde, så der er masser af inspiration at hente. Her er lige nogle eksempler:   

Loic Zimmermann - e338.cghub.com


"bigdog" - bigdog.cghub.com


Andy Ristaino - andy-ristaino.cghub.com

Daniel Dociu - tinfoil.cghub.com

Matt Gaser - mattgaser.cghub.com

(Billeder via cghub.com)

Thursday, December 17, 2009

Laundry Fashion?

De seneste dage har jeg haft travlt med at få pakket hele mit værelse ned, og i går rejste jeg så hjem til Grønland på juleferie, så at få skrevet her har jeg desværre ikke haft tid til. Men nu har jeg tre uger uden travlhed, så det skal jeg nok få gjort godt igen!
Ligesom Tine Elise fik jeg også taget billeder af et af mine projekter; jeg valgte en nederdel, jeg lavede, da vi havde tilskæringsprojekt.
Det var faktisk Tine der var model på photoshoot'et, og jeg var imponeret over hendes tålmodighed, da jeg hoppede rundt og dirigerede...
Well, enjoy!











Saturday, December 12, 2009

Van Gogh møder Det ydre rum


Her er resultatet af stylingprojektet af mit selvvalgte projekt. Jeg er meget tilfreds, og en stor tak til Sys, som har redigeret billederne helt perfekt for mig :) Og til Katrine, en af de andre piger fra højskolen, som har ageret model/lille fin alien :)  

Tuesday, December 8, 2009

Selvformuleret projekt

Grundet travlhed i forbindelse med mit selvformulerede projekt de sidste 14 dage har jeg desværre ikke haft tid eller energi til at fået skrevet meget her på bloggen.
Men her kan du se nogle billeder jeg tog i søndags af de styles fra projektet, jeg nåede at sy op:







Modellen hedder Jessica, og hende var jeg så heldig at "spotte" på gaden i Randers!


I morgen bliver det Tine Elises tur til at posere foran kameraet - vi tager billeder af nogle af vores projekter i disse dage. Jeg tror det bliver noget med noget overdrevet-glamour-styling-møder-skolens-vaskerum - lidt af en kliché, men lidt sjov må man jo have en gang imellem.
Jeg smider selvfølgelig et billede op!

Monday, December 7, 2009

Projekt-collager





Jeg elsker at arbejde med collage. En collage kan i en designproces fortælle ligeså meget som skitsetegning, hvis man spørger mig. Vi har i dag fremlagt vores selvvalgte projekter, og ovenstående collager er en del af mit inspirationsmateriale over hhv. Det ydre rum og Vincent Van Gogh. Nu får jeg travlt med at forberede styling at mit endelige outfit, der skal skydes billeder i morgen formiddag.     

Tuesday, December 1, 2009

Space-suits





Jeg er tilbage på skolen, hjemvendt fra Oslo og København, og nu kører tankerne omkr. mit selvvalgte projekt for alvor rundt i hovedet på mig: mit space/van Gogh outfit, jeg er i gang med at designe og ikke mindst de billeder, jeg skal style, så det passer til looket - i næste uge. Heldigvis findes der masser af fantastiske styles med alien-associationer, man kan lade sig inspirere af. 


Billeder fra: www.thegeekwearsprada.wordpress.com, www.bestweekever.tv og www.sydviciouslives.blogspot.com

Sunday, November 29, 2009

Søndagsinspiration


"I want to go on a mountain-top 
with a radio and good batteries
and play a joyous tune and
free the human race"



Tekst fra Björks "Alarm Call"
Billede fundet på flickr.com/photos/dr_odio 

Thursday, November 26, 2009

Paper Fashion


Jeg tænkte, at det var på tide at vise lidt af det frem, som vi har arbejdet med i vores mange projekter på mode/tekstil-linien på Den Skandinaviske Designhøjskole. Her et af de seneste formprojekter - 'Lav et outfit ud af papir' med gæstelærer Tommy Fjordside, dansk designer, der normalt er bosat i Antwerpen og agerer chefdesigner for det belgiske modehus, Bruno Antognini.


Det er mit outfit øverst - jeg forsøger at ramme looket 'punk-fe', og Sys' nederst - en yndig kreation. Vi har snakket om, at man ellers lidt skulle tro, det var omvendt, hvis man kendte vores personlige stil ret. (billeder fra: designhojskolen.dk)

Tuesday, November 24, 2009

Selvformuleret projekt


Tine Elise skrev tidligere om inspirationsoplægget til hendes selvformulerede projekt på mode & tekstil-linjen her på Den Skandinaviske Designhøjskole. De to projektuger er nu skudt i gang, og jeg er i fuld gang med mit projekt, som er inspireret af medicinsk teknologi, proteser, Peter Seebergs novelle "Patienten" og musikvideoen til Björks "All Is Full of Love".
De første to dage af projektet har jeg brugt på at oversætte mine collager og skitser til en tegnet kollektion på 11 silhuetter og lave en enkelt materialeprøve. Med mønstertegning og opsyning af mindst én silhuet foran mig og kun 5 undervisningsdage tilbage, får jeg vidst rimelig travlt..!

Friday, November 20, 2009

Counting days to Weekday

Jeg glæder mig sådan til Weekday åbner i Århus d. 28. november! Jeg skal tilfældigvis til Århus i netop den weekend og besøge min mosters familie, som bor kun få minutter fra Guldsmedgade (hvor butikken ligger), så det kunne jo ikke passe bedre.
Her er lige en lille Weekday-illustration, jeg har tegnet:

Akvarelfarver, akvarelblyant, aqua graphite blyant, tuschpen og Gimp (billedbehandlingsprogram).

Saturday, November 7, 2009

Selvvalgt designprojekt



Ovenstående billeder er ikke indbegrebet af mode - men to ting, som virkelig fascinerer mig er Van Goghs malerkunst - og det ydre rum. Jeg elsker Van Goghs brug af den varme blå, gule og orange i forening, og så er tanken om liv i andre galakser og farlige rumrejser spændende og uhyggelig. Jeg har i dag besluttet mig for at tage udgangspunkt i disse to meget forskellige ting og forene dem i et selvvalgt projekt, som er det afsluttende for mig her på skolen, hvor Sys og jeg går. Med vægt på designprocessens forskellige faser vil jeg skabe et arty outfit med science/space associationer. Jeg glæder mig.