Showing posts with label Tine Elise. Show all posts
Showing posts with label Tine Elise. Show all posts

Sunday, April 18, 2010

Pretty Pink

Stylepaste.com er en dansk internetbutik, jeg stiftede bekendtskab med under modeugen i februar, da pigerne bag handlede ind fra Peter Jensen A/W 10. Nu har de sat mit yndlingscardigan fra Peter Jensens A/W 09, jeg i showroomet forelskede mig i, ned til den halve pris, så den må jeg godt få lov til at bestille her midt i min travle bachelorrapport-skrivning, som en lille trøst.
(billede fra stylepaste.com/ style.com)

Saturday, March 27, 2010

Sol, sol, sol!

I morgen tager jeg 9 dage sydpå med familien, og selvom foråret endelig er godt på vej herhjemme, glæder jeg mig rigtig meget til at komme ned til varmen (dog bliver det medbringende en hel del studiebøger). Det måtte også gerne være iført denne style fra Polaroid - jeg elsker formen, materialet og kombinationen sort og transparant. Jeg har ført spottet dem i dag, så det må blive når jeg kommer tilbage til DK, at de bliver mine. Hav en dejlig påske! 
(billede fra polaroideyewear.com)                    

Wednesday, March 24, 2010

Baby-blå

Jeg ville utrolig gerne tilføje denne nederdel fra Lovechild 1979 min sommergarderobe, og har tænkt på den et par måneder efterhånden. Den er fin og speciel og rammer nogle af de mest essentielle forårstendenser - pasteller og draperinger. Den ville være et lækkert supplement til en mørk basic garderobe. 
(billede fra nuecph.com's webshop) 

Wednesday, March 17, 2010

Giftig grøn haute couture

Makeup kan virkelig være altafgørende for en attitude. Dior S/S 10 - smukke catwalk billeder. Og kombinationen  galla douce silke, læder - og giftig grøn øjenmakeup er fantastisk.
(billeder fra zimbio.com)

Tuesday, March 2, 2010

A/W 10: leopard renæssance

Den italienske modeuge er ved at være slut, og turen går til Paris. Jeg har generelt syntes rigtig godt om de italienske designeres A/W 10, og det har været sjovt at tjekke de forsk. tendenser ud. Det ser ud til, i blandt prints, at leoparden i den grad gør comeback til efteråret i alle mulige styles! Jeg er især vild med Dolce & Gabbana, som kombinerer tendensen med polkaprikker. 
(billder fra style.com - hhv. Moschino, Dolce & Gabbana og Gucci A/W 10)

Monday, February 22, 2010

A/W 10: Mini eller midi? - nej, Maxi!

Modeugerne sidder som perler på en snor i disse uger. Jeg er begyndt at kigge efter de kommende tendenser. Mange steder ses en tendens til maxilængde på nederdele og kjoler - og heldigvis ikke på bohomåden med lange, flagrende gevanter (som jeg synes vi har fået nok af de forgangne somrer) - men en langt mere enkel, chic, strømlinet udgave. Jeg er især hooked på her ACNE, Stine Goya og Aquascutums versioner i lette materialer, så looket ikke bliver for tungt. Og så fryser man ikke på benene i vinterkulden, det er klart et plus. Det eneste minus er det faktum, at det måske ikke ville udgøre det letteste outfit at cykle i?!
(billeder fra copenhagenfashionweek.com og style.com)

Sunday, February 21, 2010

Spring shopping

Disse nude-colored bukser fra Ganni ville passe godt til mine nye lak-wedges. Dertil ville jeg sætte en lækker sweatshirt (for at looket ikke blev alt for klassisk pænt), også i en af de nye neutrale nuance + statement accessories i sort. Det kunne være, jeg skulle tage forbi youheshe's showroom og prøve bukserne på.
(billede fra youheshe.com)  

Nye wedges!


Hvad synes I om 2. omgang Sonia Rykiel pour H&M, som er i butikkerne netop nu? Jeg er mest begejstret for skoene, og disse wedges i sort lak fik jeg erhvervet mig i går. Jeg elsker dem allerede og vil lade dem være skarp kontrast til sommerens pasteller og nude farver. 

Monday, February 15, 2010

Peter Jensen A/W 10

Copenhagen Fashion Week er nu slut for denne gang, det var nogle hårde men selvfølgelig også sjove dage at komme igennem. Jeg har primært repræsenteret Peter Jensen på Cph Gallery-messen, og det har været en sand fornøjelse, fordi både hans design og hans person er enormt populært. Personligt er jeg også vild med hans A/W 10 og har glædet mig til at kunne vise catwalkbillederne fra style.com og selv få at se, hvordan de forsk. styles er blevet sammensat. Peter Jensen kunne ikke selv være med under messen i Kbh, fordi han i samarbejde med makeupfirmaet MAC har afholdt show under New York Fashion Week, som jo også forløber i denne tid. 
Kollektionen leger med de klassiske snit, feminine romantiske referencer og humoren. Han mixer cremefarvet, neon pink og navy og et væld af forskellige tekstiler - uld, lycra, viscose, silke og ikke mindst bemærkelsesværdigt velour og skotsktern i kombination. Og så har han lavet nogle fine prints med hyldest til London, fx som her på billede 1 små Buckingham Palace gardehusarer, som er en af mine klare favoritter. Derudover er jeg vild med den flødefarvede halvgennemsigtige skjortekjole på billede 2, som er fantastisk fin og rar at have på.   
(billeder fra style.com)

Thursday, February 11, 2010

Alexander McQueen R.I.P


Netop som den danske modeuge bliver skudt i gang, dør en af de store internationale modelegender. Og hvad skal der nu ske med modehuset Alexander McQueen. Sørgeligt! :( Jeg er lige kommet hjem fra min 1. dag på messe i Forum og her til slut Stine Goya A/W 10 - showet, som blev en time forsinket undervejs. Godnat!
(Billede fra style.com - McQueen S/S 10)

Tuesday, February 9, 2010

Copenhagen Fashion Week A/W 10

Det er ikke blevet til meget modebloggeri på det sidste, og det beklager jeg. Jeg synes, jeg har rigtig meget at se til på forskellige fronter. 
Det er et faktum, at modeugen står for døren, og jeg glæder mig! Jeg skal arbejde for mit showroom hver dag på 'Gallery' - den del af messen, som foregår i Forum, hvor vi repræsenterer Graumann, Jane König og ikke mindst Peter Jensen. Derudover har jeg været så heldig at skaffe mig adgang til diverse shows om aftenerne, når jeg har fri. Jeg glæder mig til at rapportere lidt om det hele og kigge på de kommende tendenser og kollektioner. Og læs mere på www.copenhagenfashionweek.com, som indeholder et vælg af showbilleder à la style.com og en kalender, hvor alle ugens arrangementer - også dem, som er åbne for offentligheden, ligger.
(billede fra multimedia.pol.dk - By Malene Birger S/S 10 præsenteret på modeugen sidste gang i august)

Sunday, January 31, 2010

Karen Bagge

En af vores gæstelærere i efteråret på designhøjskolen var den danske upcoming designer Karen Bagge. Karen er et utrolig sødt menneske, og så har hun styr på sit håndværk og er virkelig kreativ. Hun er indtil videre mest kendt for sit børnetøj og puderne med det karakteristiske uglemotiv - men jeg beundrer nu mest hendes egne små kollektioner af unika styles til kvinder. Vi havde hende til et projekt om formgivning og taktilitet, og at det er noget, hun lægger vægt på, ses tydeligt i fx herover hendes F/W 09, som indeholdt smukke buksedragter, sjove 'tilfældige' snit og draperinger, smukke stoffer og karakteristiske halskæder, hvor hun mixer tyl og metalkæder. Billederne her er i en dårlig opløsning, men se alle show-billederne på copenhagenfashionweek.com.
(billeder fra bobedre.dk og copenhagenfashionweek.com)

Friday, January 29, 2010

Peter Jensen for Weekday

Det er svært at støve op på internettet, men en realitet er det, at Peter Jensen, ligesom han tidligere har gjort det for Topshop, nu har indgået et samarbejde og designet en kollektion for Weekday. I mit showroom repræsenterer vi Peter Jensen, så det er derfra, jeg er blevet klar over det. Onsdag i modeugen er vi nemlig inviteret til release og reception i den anledning, og jeg glæder mig meget til at se, hvad han har kreeret :) 

Sunday, January 24, 2010

Magazine heaven!


I disse dage udkommer langt om længe de forskellige danske modemagasiner, som alle indeholder en modeguide til forårets tendenser. I torsdag var det Costume, i morgen mandag ELLE og på torsdag følger Cover og Eurowoman med. Selvom vi har studeret S/S 10, siden Style.com lagde billeder ud fra de internationale modeuger i september, er det spændende at se magasinernes fremstilling og syn på tendenserne, se bud på highstreet-fund og tips til planlægning af foråret og sommerens garderobe. Jeg kan næsten ikke vente, til det bliver varmere i vejret, og jeg glæder mig til at supplere den udpræget sorte garderobe med et mix af de nye neutrale og pastel nuancer. 
(billede fra costume.dk)

Wednesday, January 20, 2010

Forår - kom så! Move your feet




Sneen vælter stadig ned udenfor vores døre, og jeg er så træt af vinter. Jeg vil ud af støvlerne og ned i de smukke, komfortable ballerinasko, som aldrig går helt af mode. Prettyballerinas.com har et imponerende udvalg af yndige/funky/flotte/sjove eksemplarer af slagsen i et væld af mønstrer, farver og materialer. Se mere på prettyballerinas.com, hvor det også er muligt at skohandle via deres internetshop. 
(billeder fra sheerluxe.com og prettyballerinas.ca)

Tuesday, January 19, 2010

Sandra Backlund


Den svenske designer Sandra Backlund laver ikke kun lækker, skulpturel strik til vinterbrug, som man kan holde varmen i. Hendes SS/10 er sofistikeret og powerfull, og så er kampagnebillederne her små kunstværker i sig selv.  
(billeder fra sandrabacklund.com) 

Wednesday, January 13, 2010

Givenchy Pre-Fall 10 goes ladylike!


Her ses billeder fra Givenchys Pre-Fall 2010. Den overrasker mig og er i sin stil langt mere ladylike, klassisk, end hvad man hidtil ellers mest har set. Den har nogle flotte styles i smukke snit, og jeg er vild med farverne, som leger lidt med forårets kommende nude og lyse pastelnuancer.  
(billeder fra style.com)

Monday, January 11, 2010

Graumann ss/10


I dag startede jeg som modepraktikant hos showroomet Designers' Agency på Østerbro. Firmaet repræsenterer bl.andre Graumann, og her ses eksempler på nogle look fra SS/10. Jeg kan godt lide valget af tekstil, og selvom buksedragten derudover måske er en tand for romantisk til min stil, er den ret fin og måtte gerne blive en del af min garderobe. Det er vel bare et spørgsmål om styling - hvis jeg satte noget andet end en lys cardigan til. 
På mandag skal der skydes lookbook til Graumann A/W 10/11, hvor jeg skal være med, dét glæder jeg mig til :)
(billeder fra hollysdollroom.com)

Friday, January 8, 2010

Smoking for women...


Min mor har netop på udsalg købt en meget fin smokingjakke fra Bonaparte, men den er desværre ikke i deres outlet-onlinesalg længere. Jeg synes rigtig godt om looket, og i dag har det lykkedes mig at finde en vintage-blazer med smoking-referencer, selvom jagten på en rigtig smokingjakke ikke er indstillet. Sådan en jakke kan styles med mange ting, ikke mindst ultra feminine kjoler for at undgå et alt for sukkersødt lillepige-look. Jeg må vist ligesom Sys også se at komme i gang med polyvore for at kreere nogle rigtige styles - fx de ideelle til smokingjakken :) 

Wednesday, January 6, 2010

Paris-dreaming


Selvom det er ligeså koldt i Paris som i Danmark, så savner jeg byernes by, og håber på at kunne tage et smut derned her i foråret. 
Her chikke parisere i haverne omkr. Louvre. 
Nu gælder det dog en cykeltur til kunstindustrimuseet i Kbh. Min veninde og nu roommate, Franciska, har fortalt mig om deres vidunderlige bibliotek, som skulle være fyldt med de mest fantastiske modebøger, som er lige til at låne med hjem.